Vi sidder et lidt historisk sted og får en god snak om Ingstrup Brugsforening. Vi sidder i den tidligere stue, der gennem mange år var en del af Brugsen. Men nu er renoveret og er samlingsstue i ”Bogbrugsen” Sammen med Ingrid Boesen vil vi prøve at finde ud af lidt af historien omkring Ingstrup Brugsforening
Start af Brugsforening
Brugsen startede som forening og virke 12. januar 1898 med stiftende generalforsamling. Den første forretning begyndte sit virke 1. april 1898 med uddeler Maler Niels Nørgaard[1] Det skete i lokaler lejet af Ingstrup Forsamlingshus.
19. november 1898 købte bestyrelsen et stykke jord af Ingstrup Mejeri matrikel 1l Trudslev ejerlav. Der byggede man den første forretning. Og der blev skiftet uddeler til Jens Sørensen, Skovsgaard, 1. juni 1899. Man vedtog 23. november 1900 at indlægge telefon, og fik nr. 14. I 1904 gik det så godt med Brugsen, at man påtænkte at købe byggeplads til en ny Brugsforening. Jordstykket af Ingstrup Præstegaard matrikel 1z, blev købt den 18. august 1905. Købesummen var 513 kr
Arbejdet udførtes efter licitation til en samlet pris på 6500 kr.
Man ønskede at sælge den gamle bygning, den blev solgt til Chr. Carlsen fra Borup for 2600 kr.
Den nye butik åbnedes den 1. juni 1905 og samtidig antoges en ny uddeler, Anton Peter Thomsen fra Brødslev. Han var uddeler indtil 1. juli 1918.
Derefter var Jens Hansen uddeler. Jens Hansen ønskede at stoppe som uddeler den 5. august 1919.
I december 1914 blev Aabybro- Løkken-Hjørring banen indviet. Der blev lavet akkord med fragtmand Anders P. Larsen vedrørende transport af varer fra Ingstrup Station til Brugsen. Prisen for denne transport var 16 øre pr. 100 kg.
Viggo Hansen fra Tårs tiltrådte som uddeler 1. oktober 1919 og virkede indtil 1. oktober 1961
Brugsuddeler Viggo Hansen stopper som brugsuddeler efter at have være i Ingstrup Brugsforening i 42 år.
Han udtaler, at der skal nye kræfter til. Han og hans kone flytter ind i en ny villa, som de har bygget, det glæder de sig til. [1]
”Når vi flytter ud, flytter et ungt ægtepar ind. Han er 24 år. Der trænger stærkt til modernisering og ombygning, og lad unge mennesker tumle med sådan noget.”
Viggo Hansens far var købmand i Ugilt, og var modstander af brugsforeningstanken.
Viggo Hansen kom som 18. årig til og arbejde som gårdskarl hos købmand Johannes Andersen i Hørby. Og arbejdede ved Hørby-Hjørringbanen, som pakhusarbejder i Østervrå.
Han var soldat i knap to år ved 1. verdenskrig.
Efter tiden som soldat, begyndte han igen som pakhuskarl i Tårs. Efter et års tid blev han kommis i Ugilt Brugsforening, i hans fars gamle købmandsforretning. Han blev der i 3 år og kom til Vittrup brugsforening i ½ år, inden han blev brugsuddeler i Ingstrup.
Han har i sin tid som brugsuddeler set 3 generationer af kunder, hvilket er usædvanligt.
”Der er mere travlhed nu. Folk skal have leveret deres varer, og der er et større forbrug af luksusbetonede varer. Man spørger ikke så meget om, hvad varerne koster, men til gengæld er man heller ikke så pinlig præcise med betalingen. ” siger Viggo Hansen i 1961
”Nu vil vi få tid til at besøge børnene”. Viggo Hansen og Frue har 4 børn, to sønner er brugsuddelere i Hellum og Hulsig, og en datter er gift med mejeribestyreren på Store Vildmose Andelsmejeri. Og en datter, der er gift med en murermester i Saltum.
”Vi glæder os over, at vi kan blive boende i Ingstrup. Her holder vi af både befolkningen, egnen og kysten. Vi hører til her”
Svend Aage og Ingrid Boesen
Ingrid og Svend Aage Boesen kom fra Dybvad Brugs
De kom til Brugsen 1. oktober 1961 og var der til 1970
Ved overtagelsen 1961, Ingrid og Svend Aage Boesen i forretningen
Hvordan var det at komme til Ingstrup?
”Det gik bare så nemt. Vi lærte folk at kende, for de kom jo til os og handlede. Det varede aldrig, før vi kom til at kende alle folk i byen. Og lige sådan kom vi til at kende alle gennem Sparekassen. Da børnene begyndte i skolen, fik vi også mulighed for at kende forældrene. ”
Vi kørte varer ud til folk på to vareture om ugen. De ringede ind og bestilte varer, som vi kørte ud med. Mange havde æg, som de byttede med. Æggene kom i trækasser. Det var en god fortjeneste at have æg, mange havde så mange æg, at det betalte deres købmandsregning. Æggene kom til et æg pakkeri, som afhentede æggene.
Alle havde en kontrabog, hvor varerne blev skrevet ind i. Så kom kunderne ind en gang om måneden og afregnede, dengang havde vi rigtig god kontakt til vores kunder
Forretningen
1961
Alt var så gammelt. Hylderne var lavet af gamle margarinekasser – og vi fyrede i kakkelovn
Der var meget fugtigt og meget koldt i forretningen. Vi vejede alle varer af i bagbutikken og de kom i egne papirposer, både salt, sukker, mel o.s.v. Sirup havde vi i en spand, så fik kunderne en sjat af det.
Varerne blev derefter lagt ind i butikken. Når folk skulle have et pund salt, var det så fugtigt, at så stod vi med posen. Der var gået hul på posen.
Vi skulle i byen og holde jul. Vi havde ikke fyret. Da vi kom tilbage, var alle appelsinerne frosset – de var blevet så store som meloner.
Der var stor diskussion om det skulle rages ned og bygges nyt. Det blev renoveret.
Men så havde det jo ikke være bevaret i dag, hvis det havde været ragt ned.
1962
Efter et hektisk år med mange møder og forhandlinger, kunne man 21. september 1962 indvie en ny og moderne butik
Der blev lukket et hjørne og facaden blev lavet om i 1962
[1] Vendsyssel Tidende 28. september 1961
[1] Fra jubilæumsskrift 1898-1988
Som butikken kom til og se ud i 1962 med en afdeling med isenkramvarer og et stort og flot udvalg af mange forskellige varer.
Køledisk med mejerivarer og fint udvalg i mange fine varer, også i frugt og grønt
På et bestyrelsesmøde den 15. november 1963 blev regnskabet gennemgået. Det viste en fremgang på 70 % siden 1961. Så kunne man virkelig se, at det betød noget med en moderne butik.
Vareudvalget blev ændret til at være afvejede varer, i poser og kartoner.
I 1967 var der en ekstraordinær lageroptælling [1]
Det skyldes indførelse af momsen. Omsen, der var en engros – omsætningsafgift blev indført i 1962 med 9% stigende til 12,5% i 1965. Og i 1967 blev omsen afskaffet og erstattet med momsen på 10%
Den 1. oktober 1967 indførte brugsen kontant betaling
Ingrid fortæller ” Vi lavede sådan en revolution, med at de skulle betale kontant, sådan noget nymodens pjat, sagde de. Vi mistede nogle kunder. Det gik godt nok, da de vænnede sig til det”
Nu har man jo kontant betaling overalt. Der blev selvbetjening. Efter der blev lavet om til kontant betaling. Så skulle man hen til disken for at betale. Det var før man fik dankort og lignende
Uddelerens lejlighed (her hvor jeg sidder og taler med Ingrid)
Det var her vi havde lejlighed. En lille stue indtil bøgerne der, køkken, toilet, bryggers og trappe op, hvor der var 4 værelser og toilet.
Der var et stort loftrum, hvor vi havde vores fryser, det var lunt deroppe.
Byens børn kunne godt lide at lege deroppe. De legede købmænd, det var jo spændende med alle de papkasser deroppe.
En dag var børnene også oppe og lege. Christian var også med, han var nok 5 år. Han gik og jeg kunne ikke forstå, hvad der var sket, og spurgte hvad der var blevet gjort. ” Christian var blevet så gal, de havde købt alle varerne, så der ikke var mere at sælge” Så det gad han ikke – når der ikke var mere at sælge!
Livet som uddeler
Ingrid og Svend Aage var unge, da de kom til Ingstrup. De havde ingen børn. Deres døtre Birthe og Bente er født i 1963 og 1965.
Naboen Købmand Baggesen havde en datter, der er på alder med vores datter. De legede godt sammen og var meget sammen.
Vi har altid haft et godt samarbejde med de andre købmænd i området. Der var 7 købmænd her dengang. Købmand Juel, Ester Rasmussen, Købmand Baggesen, en købmand i Brødslev og en i Kettrup. Og nu har vi ingen købmænd.
Der var mange karle ude på landet og ude på gårdene, var der mange folk. Det var en god tid. Vi havde god kontakt med kunderne og snakkede med dem. Når folk kom til byen og handle, var det nærmest en udflugt. Man kom hinanden ved. Man havde meget mere kontakt med folk.
Der var mange familier, der boede her i Ingstrup og omegn dengang, så der var et godt grundlag for de forskellige forretninger. Dengang var der karle og piger på gårdene.
Så det er ikke noget og sige til, at de små landsbyer har svært ved og overleve, nu folk er flyttet til byerne
Ingrid hjalp til i forretningen, når hun havde tid til. De passede selv pigerne, men om sommeren når de havde travlt, havde de en ung skolepige, der kom og så efter pigerne.
Til og hjælpe i forretningen havde de i starten en kommis og en lærling, og senere to lærlinge. Læretiden var dengang omkring 3 år. De havde en lærling Henning fra Pajhede. Han var så ked af det, da Ingrid og Svend Aage stoppede som uddelere, for nu skulle han til og arbejde under en anden uddeler. Ham har Ingrid stadig forbindelse til.
En dejlig oplevelse
Ingrid fortæller ” Der er en oplevelse, som jeg husker godt. Der boede nogle ældre mennesker ude på en lille ejendom.
De kom ind i Brugsen en dag og strålede, vi skulle komme ud og se, hvad de havde købt. De havde været oppe hos Cykel Aksel og købe en ny cykel. De var så glade og så taknemmelige for at have fået en ny cykel. Jeg har aldrig set nogen så glade og tilfredse” Det var Johanne Villadsen.
En god afslutning på ugen
”Vi havde en tradition om, at vi fredag aften gjorde rent i butikken. Så kunne personalet få lidt før fri om lørdagen. Disse aftener lavede vi kaffe og kage til personalet.” Fortæller Ingrid: ”En fredag havde jeg lavet en kage, som de rigtig godt kunne lide. En af personalet sagde ” ”Det er da godt nok en god kage, du har lavet” ”ja” sagde jeg, ”men den er også lidt dyr og lave. For der skal 9 æg og andet godt deri” ” nå” sagde han ”så kan vi ikke sige det er en husmandskage!” Derefter kom kagen til og hedde ”husmandskage”
Æggene var ret dyre dengang, og faktisk ikke steget ret meget i pris i årene, der er gået.
Tilbageblik
Hvor mødte du din mand?
”Vi gik i samme skole og han var 2 år ældre end mig. Vi har altid været kærester. Vi boede i Hannest. Jeg startede med at arbejde, da jeg var 12 år og gik i skole hver anden dag. Jeg arbejdede hos skolelæreren de andre 3 dage, og tjente 10 kr. om ugen. Og jeg kunne klæde mig selv.”
”Hvor var det sjovt at være på landet. Vi var somme tider 2 piger og 3-4 karle. Tænk at vi orkede at cykle ned til forsamlingshuset til gymnastik og til bal om lørdagen, hvor vi dansede hele aftenen. Det kunne vi sagtens selv om vi havde slidt en hel dag. Karlene skulle op og malke næste morgen ”
De penge Ingrid fik i konfirmationsgave, blev brugt til en ny cykel.
Svend Aage Boesen stoppede som uddeler 1. december 1970. Han havde fået job i Nordjyllands Sparekasse.
Ved generalforsamlingen 25. november 1970 takkede formanden S. H. Christensen, uddelerparret Boesen for de 10 år, de havde været i Brugsen
Ejler Ottov
Hans efterfølger blev Ejler Ottov. Han kom fra en stilling som uddeler i Thorup Sogns Brugsforening, som han havde haft i 20 år. Ejler Ottov var gift med Marie og de havde 3 børn.
Omsætning på 1. million
Der var stor fremgang for Ingstrup Brugsforening. Ved generalforsamlingen april 1972 kunne formanden S. H. Christensen fortælle, at man snart nåede en omsætning på 1. million. Omsætningen i 1971 var steget med 20,5 %. Den største stigning i omsætningen var i kolonialvarer med en stigning på 83.000 kr., isenkram og manufaktur steg med 23.000 kr. og frugt og grønt steg med 16.000 kr.
Allerede ved generalforsamlingen i december 1972 kunne formanden mejeribestyrer S. H. Christensen fortælle at Ingstrup Brugsforening havde passeret en omsætning på 1 million kr. Han takkede uddelerparret Ottov og det øvrige personale for den mønsterværdige orden, der er både ude og inde. Og for den venlige og præcise betjening, som medlemmerne og den efterhånden store flok turister får.[1]
75 års jubilæum
Ingstrup Brugsforening kunne i 1973 fejre 75 års jubilæum.[1]
Det skete ved en reception den 31. marts og ved en fest den 7. april 1973. Der deltog 180 medlemmer i festen. Lokale aktører, deriblandt Ingrid Boesen og Marie Ottov, opførte et situationsspil fra århundredskiftet med titlen ” Varebørsen i Gammelby”
Relief til Brugsen
Der var fest og gavedag i Ingstrup 16. juli 1983. Den årlige torvedag var blevet udvidet, til også og være en gavedag. Borgmester Lars Dam Jensen[2] var kommet til Ingstrup, og kunne være med til at modtage 4 lokale kunstneres gave til byen, et keramikrelief. Det blev afsløret på Brugsforeningsbygningen. Det er det fire kvadratmeter store keramikrelief lavet af keramikparret Aae og Leif Vange, lærer Jytte Gaihede og adjunkt Gunnar Kappelskov Ingstrup. Relieffet er en sammensætning af 21 modelskitser i keramik. Modelskitserne blev solgt ved en fornøjelig auktion ledet af Salgsassistent Helge Ottov.
Torvedag i Ingstrup
En af de store begivenheder i Ingstrup, var den årlige torvedag.
I 1986 blev der således spist 1200 rundstykker, 20 kg Ingstrup smør, og fem hele Ingstrup oste. Fhv. uddeler Ejler Ottov var en livlig konferencier, der holdt publikum underrettet om de muligheder byen kunne byde på. Saltum-Spillemændene gav den med populær musik. Børnene havde dyrskue, hvor de udstillede deres kæledyr af alle slags. Der var loppemarked i Brugsens gård. Salget indbragte 2600 kr.
Hyggelige aktiviteter
I 1986 havde Ingstrup forsamlingshus lavet en spændende finanskonge/dronning dyst. Kappestriden stod mellem hvem der var bedst til og få en 1000 kr. seddel til at yngle mest. Der var 4 aspiranter til titlen som årets finansgeni.
Lærer Erik Brink, tidl. Uddeler Ejler Ottov, fhv. taxavognmand Else Damsgaard og filialbestyrer Svend Aage Boisen. Det blev Svend Aage Boisen der blev ny finanskonge. Han havde ageret som omvandrende reklamesøjle og derved skrabet 8142 kr. sammen.
Ændringer omkring Brugsen
I 1976 blev vinduerne i privatboligen udskiftet.
Vareudkørslen til kunder blev stoppet i 1976, grundet det ikke længere var rentabelt. Og man ændrede varesortimentet og satsede på dagligvarer. Brugsen undlod at have isenkram varer. Der blev anskaffet en stor fryser[1]
Der blev foretaget en stor renovering af butikken 1978-1979. ”Vi glæder os til og kunne åbne i nye og større lokaler, udvidelsen er gjort mulig ved at inddrage en del af beboelsen til forretning” udtaler uddeler Ejler Ottov[2]
Ved historie fortælledag i Ingstrup Forsamlingshus 1982, kunne uddeler Ejler Ottov fortælle, at Ingstrup forsamlingshus havde været ramme om Ingstrup Brugsforenings virke. Da Brugsforeningsbygningen blev renoveret
Medlemmerne i Brugsen er gode til og støtte Brugsen, således sagde formanden S. H. Christensen ved generalforsamlingen 1978. Ved at handle lokalt, er de med til at bevare det nære samfund. Derved har det været muligt at brugsen har fået et godt økonomisk resultat.
Ejler Ottov fratrådte som uddeler i 1986. Formanden Jacob Pedersen takkede Ejler Ottov og dennes kone for 15 gode år for Brugsen.
Jakob Pedersen kunne byde velkommen til den nye uddeler Niels Erik Nielsen og dennes kone. De var tiltrådt 28. december 1985 og havde tidligere været uddeler i Manna og Kaas.
Ny uddeler
Da Niels Erik Nielsen tiltrådte, var der 2 købmænd i byen og få andre forretninger, Slagterforretning, Bladkiosk, Radio-Tv forretning, Sparekasse, mejeriudsalg, bagerforretning og 1 cykelhandler.
I de efterfølgende år skete der mange ændringer i Ingstrup, og også i Ingstrup Brugsforening. EDB alderen var kommet til verden – med Dankort. I 1995 fik Brugsen en ny kasseterminal. Og der skete løbende ændringer i Brugsen, som tilbygning og ombygning, for at følge med tiden og udviklingen i samfundet.
Også navnet blev ændret nogle gange – 1992 til Daglig Brugsen – 1993 Brugsen og i 1994 Lokalbrugsen.
Økonomien i Brugsen var tilfredsstillende. Mange tiltag blev brugt for at få kunder – annoncering sammen med nogle af de andre brugsforeninger i området, og reklamekampagner, også i sommerhusområderne. Alt sammen medvirkende til, at der var god vækst i Brugsen.
Brugsen fik andre funktioner tilknyttet, servicefunktioner, som skulle fungere sammen med den almindelige drift af Brugsen.
Tips, Håndkøbsudsalg fra Apoteket samt medicinudlevering, Postekspedition, Aviser og Blade, salg af fersk kød. Og i de følgende år også bagerudsalg. Og Benzinsalg.
100 års jubilæum
12. januar 1998 kunne Brugsen fejre 100 års jubilæum. Der blev holdt reception i baglokalet, der var blevet malet og pyntet fint op med skilte og flag. Der var åbent hus fra 10-17, hvor der blev serveret sandwich, øl, vin, vand samt kaffe og kransekage. Der var jævnt besøg hele dagen, hvor medlemmerne og besøgende hyggede sig sammen med bestyrelsen.
Der var i dagens anledning pyntet en mejerispand, i denne kunne lægges evt. pengegaver. Spanden blev flittigt benyttet.
Beløbet vil blive anvendt til forskønnelse af Brugsen.[1]
Kl. 19.00 blev der serveret smørrebrød for uddelerfamilie, personale og tidligere uddelerpar, Boesen og Ottov, samt bestyrelsen med ægtefælle. Formanden Svend H Christensen takkede alle, der havde været med til en minderig dag.
I mejerispanden blev der indsamlet 6780 kr. som skulle bruges til udsmykning af Brugsen.
Jubilæumsgave
Pengene der var kommet ind som jubilæumsgave, aftalte bestyrelsen, skulle bruges til at lave er relief.
Efter flere samtaler med Jytte Gaihede og Lars Nørgaard, blev man enige om at inddrage skoleeleverne til og lave et relief i emneugen. Det endte med, at det blev Cecilie Dige, der tog sig af det, i samarbejde med skolen.
Relieffet blev indviet den 19. november med tale af Borgmester Flemming Jansen.
Det er et kunstværk, der består af 60 keramikfliser, som børn fra Ingstrup skole har fremstillet, under ledelse af keramiker Cecilie Dige. Lavet ud fra oplægget: ” udtryk noget du er glad for- gerne noget, der har med Ingstrup og gøre”
Oplæg lavet af Gerda Jensen, Vrå
[1] Forhandlingsprotokol Ingstrup Brugsforening
[1] Aalborg Stifttidende 19. marts 1976
[2] Aalborg Stifttidende 16. marts 1979
[1] Vendsyssel Tidende 7. april 1973
[2] Vendsyssel Tidende 18. juli 1983
[1] Vendsyssel Tidende 1. 12. 1972
[1] Jubilæumsskrift 1898-1988